Couporose - sprængte blodkar i ansigtet

Couporose er en forholdsvis velkendt hudlidelse, som både mænd og kvinder døjer med uden at vide det skyldes en hudlidelse. Faktisk bliver Couporose ofte forvekslet med den inflamatoriske tilstand rosecea, men lidelserne er forskellige og dermed også behandlingen.

Hvad er couporose?

Couporose er en tilstand med områder af rødme i ansigtet og synlige udvidede blodkar. Tilstanden opstår hyppigt hos mennesker med fin, delikat eller tynd hud, hvor blodårer og blodkar bliver væsentligt svagere med alderen og mere synlige i hudens overflade:

Eksempel på couporose i ansigtet (kinder)

Når blodtrykket i disse blodbaner forøges, fx ved fysisk aktivitet, udvider blodårerne sig for at komme af med overskydende varme. Normalt sker denne proces uden at vi tænker nærmere over det, fx når vores ansigt får sin normale hudtone igen efter fx en løbetur.

Med couporose er blodårer og blodkar ikke stærke nok til at trække sig sammen på normal vis, hvilket resulterer i en vedblivende rødmen af huden. Tilstanden kan have forskellige sværhedsgrader, men jo ældre man er, desto større risiko har man for at udvikle tilstanden, da huden bliver tyndere og mere sart med alderen.

Hvor opstår couporose?

Ofte opstår couporose rundt om næsefløjene, hvor huden er allertyndest og sart. Det spreder sig derefter ud på kinder og til resten af ansigtet, såfremt man ikke bliver behandlet for det. Man kan sige, at couporose ofte kendes på at de røde områder minder om sommerfuglevinger henover ansigtet, hvor næsen er centrum og kinderne vinger på sommerfuglen.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du har fået konstateret couporose, kan High Class Skincare hjælpe dig med at behandle rødmen i huden, så din hud får en større modstandskraft og gør blodsprængningerne mindre tydelige. Men du kan til en hvis grad hjælpe tilstanden ved at holde dig fra bl.a. kaffe, alkohol, mad med stærke krydderier som chili mv., samt at holde en stabil og ikke for varm temperatur inden for, da disse ting øger blodtrykket i blodkarrene.

Om sommeren er couporose-patienter ekstra sensitive, da sommervarmen helt naturligt varmer kroppen op. Det kan derfor anbefales at benytte sig af naturlige materialer mod huden som fx bomuld og hør samt drikke nok (kølig) væske såvel som undgå at være i sol i alt for mange timer ad gangen. Ved couporose er det enormt vigtigt altid at huske at bruge solcreme i ansigtet, da solens UV-stråler er ekstra hårde ved sart og tynd hud.

Behandling af couporose hos High Class Skincare

Når vi hos High Class Skincare behandler couporose er det vigtigste at skabe de bedste betingelser for at styrke væggene i de udvidede blodkar, så de bedre kan trække sig sammen.
Behandlingen tager udgangspunkt i først at berolige den hyperfølsomme hud, der kan føles både prikkende og brændende, afhængig af tilstand, madindtag eller temperatur udenfor.

Meget couporose-ramt hud mangler fugt, så her er ansigtsbehandlingen helt essentiel idét hudens fugt- og fedtniveau skal optimeres så hudens fysiske barriere styrkes.

Derefter vil huden blive behandlet ud fra dens øvrige specifikke behov – der kan fx være acne, eksem eller andet, som der skal tages hensyn til. Diamantslibning, MESO Eclat-terapi og andre specialbehandlinger kan komme på tale, altsammen ud fra dine særlige behov og ønsket prisleje.

Ofte kræver det ikke ret mange behandlinger at forbedre hudens udstråling og tilstand, selv efter flere år med couporose.

For mere information, se følgende:

Oversigt over alle skønhedsbehandlinger.

Kontakt mig for at få mere at vide, eller book en behandling online HER.

Du fortjener det, og din hud vil takke dig bagefter!